Om topparts.dk

Vi synes at grej du kan stole på - er fedt!

I 2015 fik vi øje på amerikanske Ram Mounts, der leverer kvalitetsudstyr, der henvender sig til industrien, vejvæsenet, transportsektoren og meget mere.

Vi øjnede en god mulighed i RAM Mounts og med vores vision om god kundeservice og ekspertviden om produkterne, samt at vi ikke går på kompromis med holdbarhed, etablerede vi derfor grejmontering.dk. Vi fører Danmarks største sortiment fra RAM Mounts - og skulle du bruge en vare vi ikke har på lager får vi friske forsyninger hver uge.

Visionen er desuden, at virksomheden skal rumme ansatte med meget forskellig baggrund og med forskellige behov. Det betyder, at vi gerne ansætter fleksjobbere, gerne hjælper det lokale jobcenter med afklaringsforløb og gerne ansætter folk efterfølgende, hvis det viser sig at være i begges interesse.

I 2020 opkøbte vi topparts.dk, der i mange år har specialiseret sig i import af gule og blå lys, LED blink, lyd og advarselsudstyr til det danske vejvæsen. Produkterne er karakteriseret ved en kompromisløs kvalitet, de er ECE godkendte og langtidsholdbare, således at du kan køre med blink og udrykning forvisset om, at du overholder reglerne om syn og godkendelser.

Mange spørger, hvordan vi kan tilbyde så lave priser? Svaret er ganske simpelt: For det første importerer vi produkterne direkte fra fabrikkerne på verdensmarkedet og kan dermed undgå alle fordyrende mellemled, og det skal du som kunde have glæde af. For det andet har vi ikke en sværm af sælgere, kontornussere, dyre firmadomiciler, chauffører og andre der også skal have en "bid af kagen". Vores primære distributionskanal er vores webshop.

Resultatet er fantastiske priser - det mener vi tjener dig bedst.

Firmanavn: grejmontering.dk og topparts.dk
Adresse: Skivevej 177
Postnr./by: DK-7500 Holstebro
CVR-nr.: 25 30 46 91

Vi leverer samlede løsninger, vi følger dem til dørs, og vi vil gerne være en mangeårig samarbejdspartner.